Få et indblik i dyrene på Kokærgård
Vores kyllinger lever trygt og godt i den opvarmede stald, indtil de er blevet så store, at de har fået fjer og kan holde varmen udendørs.
Kyllingerne har fri adgang til vand og økologisk foder. To gange om dagen tildeles der en lækkerbisken i form af ensilage.
Får kyllingerne lyst, kan de tage et sandbad i sandkassen eller hoppe op på siddepindene og tage en lur.
Lige inden kyllingerne lukkes helt ud, kommer de ud på verandaen, hvor de vænner sig den ændrede temperatur. Herefter åbnes porten ud til kyllingegården, hvor kyllingerne frit kan gå ud og skrabe i jorden for at finde orme og insekter.
De nyplantede æbletræer giver kyllingerne beskyttelse mod rovfugle, og giver kyllingerne mere mod på at bevæge sig længere ud på det store udeareal. Kyllingerne lukkes ud hele året rundt.
Når kyllingerne skal fanges til slagtning, foregår det nænsomt og roligt med håndfangning.
Vores kaniner er frilandskaniner. Det betyder, at de går i større indhegninger, hvor de kan udfolde sig så naturligt som muligt. De kan løbe, hoppe, grave i jorden eller bare ligge og slappe af. Derfor mener vi, at de hos os har de allerbedste vilkår i deres levetid. Kaninerne er ude hele året, hvilket de trives rigtig godt med.
Avlshunnerne går et par stykker sammmen, hvor de har stor glæde af hinanden. Nogle får endda unger i samme rede og er fælles om at passe ungerne. Efter få uger begynder ungerne at komme ud af reden, mens kaninmor opholder sig i nærheden.
Kaninerne gør stor nytte ved at spise så mange af skræpperne som muligt, hvilke de ser som en stor lækkerbisken. Samtidig er kaninerne gode til at holde græsset nede rundt langs indhegningen.
Som udgangspunkt lever kaninerne i græsningsperioden af græs, men så længe ungerne er sammen med deres mor, får de også lidt tilskudsfoder. I vinterperioden får kaninerne tilskudsfoder, korn, rodfrugter, ensilage masser af hø og halm.
Som gnavemateriale henter vi forskellige grene fra skoven.
Når ungerne er mindst 8 uger, og kaninmor mister interessen for dem, kønssorteres ungerne og sættes i ungdyrsfolde.
Kun avlshannerne går alene, men de kan snuse og røre de andre hunkaniner gennem tråden. Ofte løber de små unger gennem hegnet og ind til hannerne, som er glade for at få besøg af de små.
Kaninerne tilses mindst en gang i døgnet i al slags vejr, men ofte er vi ude forbi op til flere gange om dagen, da der altid er noget, der lige skal ordnes. Om sommeren har vi havestole med, så vi kan sidde og nyde kanninernes leg i skumringstiden.
Formålet med kaninerne på Kokærgård er, at de skal indgå i en bæredygtig produktion, hvor de bruges til afgræsning mellem frugttræerne og flyttes rundt efterhånden, som græsset er ædt ned. Efter beskæring af frugttræerne får kaninerne grenene som gnavemateriale.
Kaninprojektet på Kokærgård begyndte lidt ved tilfældighed, da vi hørte om, at Landbrug og Fødevarer i 2016 startede et pilotprojekt "Økologisk kaninavl", som skulle fremme den økologiske slagtekaninproduktion i Danmark.
Projektet handlede om at få den danske kanin tilbage til landbruget som i gamle dage fremfor, at Danmark importerer omkring 30 tons kaninkød årligt.
Vi ville gerne være med til at opdrætte kaniner, så dyrevælfærden kom i fokus, og der samtidig produceres fedtfattigt, proteinrigt og klimavenligt kød. Som børn havde vi også fået kanin på middagsbordet, som var en god spise. Derfor meldte vi os som deltagere i pilotprojektet.
Det var ikke svært at vælge race, da vi hørte, at Hvid land var Danmarks nationale kaninrace, specielt fremavlet til kødproduktion. Samtidig tilhører Hvid Land gruppen af bevaringsværdige gamle danske husdyrracer, som vi ønsker at være med til at bevare.
Vi startede med at have kaninerne i mobilbure, som de økologiske regler foreskrev det. Burene skulle flyttes mindst én gang om dagen. Dette var ikke den optimale løsning for os, så vi lavede i stedet en mindre indhegning og fandt ud af, at det var fantastisk at se, hvordan kaninerne kunne bevæge sig meget mere, og det hele virkede mere naturligt.
Grisene fødes i små hytter, hvor soen passer godt på dem og stort set kun forlader hytten for at få vand og foder de første dage.
Allerede efter kort tid begynder de små grise at bevæge sig rundt uden for hytten og roder i jorden.
Efterhånden som grisene bliver ældre, følger de med deres mor rundt i skoven og ud på marken.
Nogle år køber vi nye grise ind, så vi får skiftet ud i besætningen.
Grisene får økologisk foder udover det, de selv finder i skovbunden, bark fra træerne eller græs.
En gang imellem får de en ensilageballe, som de hygger sig med at få spredt ud.
Rundt omkring er der sølehuler, hvor grisene kan afkøle sig på varme dage eller bare tage et dejligt mudderbad.
Formålet med grisene i skoven er at udnytte grisens naturlige rodeadfærd, så skovbunden gennemrodes inden nyplantning.
Samtidig giver det super lækkert kød med dyrevelfærd i top, når grisene dagen lang får masser af motion.
Hønsene bor i et mobilt hønsehus, som kan flyttes rundt på marken, når hønsene har spist græsset ned.
På den måde har hønsene hele tiden et nyt græsstykke til rådighed, hvor de kan spise alt det kløvergræs, de vil eller skrabe i jorden efter insekter og regnorme.
Det er da et hønseliv, der giver dyrevelfærd.
Alt det dejlige kløvergræs giver lækre, gule æggeblommer, som de fleste godt kan lide.
Som det ses på billedet, er hønsene utroligt tillidsfulde og nysgerrige. De følger efter os hele tiden, når vi går rundt blandt dem. Selv kaffen kan vi ikke have for os selv.
Om aftenen går hønsene ind i hønsehuset, og når lyset er slukket, sidder hønsene oppe på siddepinde og sover.
I flokken er der en enkelt hane, som skal holde styr på alle hønsene. Han skal blandt andet sørge for at varsko hønsene, når der er fare på færde.
Hønseflokken består af 300 høner, som er kommet godt i gang med æglægningen.
Til investeringen af hønsehuset er der søgt tilskud:
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
